23948sdkhjf

Matas har været i tvivl om reglerne, men genåbner nu sine butikker i storcentre

Matas lukkede sine butikker i landets storcentre, da Danmark lukkede ned 11. marts. 

20. marts åbnede mange af butikkerne, men da der stadig var tvivl om reglerne for samfundsnyttige butikker, valgte kæden hurtigt at lukke sine forretninger i storcentre igen. 

Matas er nu overbevist om, at butikkerne har ret til at modtage kunder, og derfor åbnede mange af butikkerne igen i fredags. Det skriver Vejle Amts Folkeblad. 

Matas har 270 butikker landet over, og 30 af dem har været lukket under coronakrisen. 

- Vi glæder os til at komme i gang igen i storcentrene. Af de 30 butikker, der lukkede igen, åbner vi de 17 fredag morgen, mens de resterende er nogle, vi løbende tager stilling til at åbne. Det har været et kæmpe puslespil at få til at gå op med de mange butikker og 2500 ansatte, men nu er vi der, og vi glæder os, siger Klaus Fridorf til avisen.

Genåbningen omfatter blandt andet Bryggen i Vejle, Hørsholm Midtpunkt, Metropol Citycenter i Hjørring og i Nørreport Centret i Holstebro. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094